Få økonomisk støtte til jeres nye legeplads via fonde
Ønsker jeres institution, boligforening eller grundejerforening at skabe en inspirerende legeplads, hvor børn kan lege, lære og udvikle sig?
Så husk, at der findes mange muligheder for at søge økonomisk støtte til projektet. Med hjælp fra fonde og puljer kan I bringe visionen om jeres drømmelegeplads til virkelighed.
En legeplads er ikke bare et sted for sjov – det er også et socialt samlingspunkt, der fremmer trivsel og fællesskab blandt både børn og voksne. En legeplads fra CBC Group understøtter børns sundhed, læring og naturlige udvikling, hvilket gør projekter som dette særligt attraktive for fonde, især når legepladsen er tilgængelig for offentligheden. Vi har derfor samlet en guide til fondssøgning, hvor I også kan finde nyttige råd til, hvordan I optimerer jeres ansøgningsproces.
Sådan får I succes med at søge fondsstøtte
Start med at undersøge mulighederne grundigt
Inden I går i gang, er det vigtigt at sætte jer ind i, hvilke fonde og puljer der matcher jeres projekt. Sørg for at læse kriterierne nøje, så I kan dokumentere, at jeres projekt opfylder de krav, fondene stiller. Når I har kortlagt de fonde, I vil ansøge, kan følgende trin hjælpe jer videre i processen.
1. Vær ude i god tid
Fondssøgning kan være tidskrævende, og det er vigtigt at starte processen i god tid. Mange fonde støtter kun projekter, der endnu ikke er påbegyndt, så sørg for at ansøge før projektets opstart. Hvis fonden har en ansøgningsfrist, anbefales det at indsende ansøgningen så tidligt som muligt, da nogle fonde prioriterer ansøgninger efter modtagelsestidspunkt.
2. Kontakt fonden, før I indsender ansøgningen
Ved at kontakte fonden inden ansøgningen får I mulighed for at gøre et positivt indtryk og demonstrere, at I er engagerede og velforberedte. Samtidig kan I få afklaring på eventuelle spørgsmål og modtage specifik vejledning til, hvordan I bedst opfylder fondens forventninger. Dette kan være afgørende for, at jeres ansøgning bliver så stærk som muligt.
3. Udarbejd en målrettet og overskuelig ansøgning
For at skille jer ud blandt de mange ansøgninger er det vigtigt at skræddersy hver ansøgning til den specifikke fond. Hold ansøgningen kort, konkret og fokuseret. Jeres ansøgning bør besvare følgende:
- Hvem er I? Kort præsentation af jeres forening eller institution.
- Hvad søger I støtte til? Beskriv projektet klart og præcist.
- Hvor meget søger I? Angiv beløbet, I ønsker, og evt. et budgetoverslag.
- Hvorfor er projektet vigtigt? Forklar projektets betydning for lokalsamfundet.
- Hvorfor netop denne fond? Argumentér for, hvorfor fonden passer til projektet.
Fremhæv gerne den positive effekt en ny legeplads kan have på lokalområdet og hvordan den kan blive et givende samlingspunkt for familier og bidrage til børns udvikling gennem leg.
4. Lav en klar og inspirerende projektbeskrivelse
En veludarbejdet projektbeskrivelse er nøglen til at formidle jeres idé på en letforståelig måde – også til dem, der ikke har direkte kendskab til jeres organisation eller område. Beskriv projektets vision og dets værdi for lokalsamfundet på en enkel og inspirerende måde. Visualiseringer som skitser, billeder eller grafisk materiale kan være en stor hjælp til at gøre projektet mere konkret og overbevisende.
At søge økonomisk støtte til en legeplads kræver både tid og forberedelse, men det er en indsats, der kan betale sig. Ved at følge disse råd øger I chancerne for at få fondsstøtte og dermed skabe et fantastisk legerum for børnene. Hvis I har brug for vejledning til projektbeskrivelsen eller inspiration til ansøgningen, er vi hos CBC Group klar til at hjælpe jer videre.
Kontakt os for et tilbud eller en uforpligtende gennemgang
Send en besked via kontaktformularen med en beskrivelse af jeres behov og relevante detaljer.
I er også velkomne til at kontakte os på telefon eller mail
Ring til os: +45 70 60 33 07
Send os en mail: info@cbcgroup.dk
Vi har blandt andet hjulpet






